Bustur til julemarkedet på Grønnessegård Gods og julefrokost på Hundested Kro

Arrangør: Rødovre 2610
Deltag i den berømte og traditionsrige juletur med det store, lækre danske julebord, sange og gaver. Besøg på Grønnessegård Gods undervejs og mulighed for køb af juleblomst. Pris inkl. bus og julebuffet 425 kr. pr. person. Tilmelding på tlf. 36 41 06 13.
Deltag i Rødovre Afdelings berømte og traditionsrige juletur med bus. Turen går først til det store julemarked på Grønnessegaard Gods. Kom til julemarked på det gamle gods og køb julegaverne til familien. Er du mere til hygge end shopping, er der både opvisning, koncert og meget mere at forlyste sig med.
Grønnessegaard Gods er kendt vidt og bredt for sit skønne julemarked, og det er ikke uden grund: Hele gårdanlægget og de fredede bygninger danner rammen om et eksklusivt og traditionelt julemarked med mere end 60 fantastisk flotte stande. På det flotte pyntede gods finder du ægte julestemning, samtidig med at du kan købe alt det, du mangler til julen.

Find årets juletræ i juletræssalget, shop smukke juledekorationer og kunsthåndværk som smykker, træ- og pelsvarer. Du finder også designvarer og delikatesser, lokale og fra både ind- og udland.

Efter at vi har haft tid til at se på de mange spændende juleboder går turen videre til den idylliske Hundested Kro. Her får vi i hyggelige omgivelser serveret det store, lækre danske julebord med alt hvad dertil hører af lækkerier. Der er også sørget for julesange på turen og at julemanden kommer forbi med julegaver til alle deltagerne efter frokosten.

Som altid vil der være mulighed for at købe en juleblomst på hjemturen, hvor vi besøger en planteskole.

Prisen (inkl. bus, guide, entré til Grønnessegård og julebuffet) er kun 425,- kr. pr. person. Tilmelding til turen skal ske til Jann Larsen på tlf. 36 41 06 13. Opgiv navn, adresse, tlf. nummer og mailadresse - samt antal personer, der tilmeldes.
Kontakt
Adresse
  • Rødovre Stationscenter
  • 2610 Rødovre
Mødested
Rødovre S-station (busholdepladsen - bus 21, 161, 200S og S-tog mod Tåstrup)