Årsmøde og Nørrestrand

Arrangør: Horsens 8700
Vi har inviteret biolog Jan Kunstmann til at fortælle kommunens planer om at etablere et enestående naturområde nord for Nørrestrand.
Planen omfatter etablering af store åbne græsarealer, som afgræsses af vildheste og højlandskvæg i den vestligste og midterste del af området, etablering af nye vådområder, genslyngning af bækkene i området og etablering af ny naturskov i den østligste del af området. I planerne indgår også et nyt fugletårn, stier i området samt en evt. sti over Nørrestrand. På årsmødet vil biolog Jan Kunstmann fra Horsens Kommune fortælle om planerne, og hvad man forventer af forøget biodiversitet og artsrigdom.

Formanden for DN Horsens, Lillian Sørensen vil under selve årsmødet aflægge beretning om et begivenhedsrigt år i DN. Afdelingen har skullet forholde sig til hundredvis af afgørelser, store og små og enkelte har bestyrelsen brugt rigtig meget tid på. Der er kommet ny planlov og kommunen har udsendt en ny kommuneplan, herunder trafikplan og en plan for en helt ny by ved Nørrestrand. Det bliver et spændende årsmøde!! Kom, hør og giv din mening til kende!
Kontakt
Adresse
  • Åboulevarden 52
  • 8700 Horsens
Mødested
Sund By butikken. Åboulevarden 52, 8700 Horsens.
Kommende arrangementer

Jul på Klostermølle

Horsens