Årsmøde i DN Jammerbugt

Arrangør: Jammerbugt 9460
Årsmødet starter kl. 19 med dagsorden iflg. vedtægterne, herunder bestyrelsens beretning og valg til bestyrelsen mm.
I pausen efter det ordinære årsmøde, byder foreningen på kaffe og brød.
Dernæst foredrag om skarvbestandens udvikling i Danmark. Biolog og tidligere vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, Poul Hald Mortensen - fortæller om denne forhadte/elskede fugl i den danske natur. Poul Hald har siden 1972 fulgt skarvbestandens udvikling i Danmark. Dengang opholdt han sig som ung studerende på den lille ø Vorsø i Horsens Fjord for at overvåge landets eneste skarvkoloni.
Siden har bestanden som bekendt bredt sig meget, også i Limfjorden, og det har gjort skarven forhadt blandt fiskerne, da der ryger rigtigt mange små og større fisk indenbords i de dykkende fugle.
Spørgsmålet er så, hvilke fiskearter de foretrækker, og det har Poul Hald kortlagt i sit forskningsprojekt hen over fire årtier - sideløbende med optælling af bestandens størrelse.
-Skarven er god til at indrette sig efter det fødevalg, der er til rådighed, og det har ændret sig gennem årene. Men det er også grunden til at arten har overlevet i millioner af år, forklarer Poul Hald.
Alle er velkomne til hele mødet og deltagelse er naturligvis gratis.
Kontakt
Adresse
  • Damengvej 2
  • 9460 Brovst
Mødested
Damengvej 2, 9460 Brovst
Kommende arrangementer

Grønt vælgermøde i Jammerbugt

Jammerbugt