Vandretur ved Brødebækken på Skovens dag

Arrangør: Næstved 4683
Kom og oplev mangfoldigheden i Kløfteskoven ved den smukke Brødebæk i Denderup Vænge, når Danmarks Naturfredningsforening arrangerer tur på Skovens Dag.
Skovfoged Jan H. Olsen vil fortælle, hvad Gisselfeld gør for at forene skovdriften med hensynet til biodiversitet.
Vi vil gå langs et stykke af Brødebækken, se hvor den snor sig, høre dens klukken og rislen og opleve den mangfoldighed af dyr og planter, der her skabes mulighed for. Selve turen er på ca. 3,5 km.
Vi vil også fortælle om app’en Naturtjek, der giver alle mulighed for at registrere biodiversitet og dermed bidrage med data, der bruges i forskning. Det er en god idé at downloade app’en hjemmefra, men der er også mulighed for at få hjælp på dagen.
Som afslutning på turen vil DN Næstved gerne byde på en sandwich og en øl/vand. Hvis du ønsker dette, bedes du tilmelde dig pr. mail senest den 4. maj, kl. 12, men du er også velkommen til bare at møde op og deltage uden forplejning.
Kontakt
Adresse
  • Hestehavevej 15
  • 4683 Rønnede
Mødested
Vi mødes ved P-pladsen over for Hestehavevej 15.