Fredningstjek og markering af 100 året for Naturfredningsloven.

Arrangør: Jammerbugt 9690
Deltag på en tur i et af kommunens flotteste fredede naturområder, Grønnestrand-fredningen. Det er i år 100 år siden, at Naturfredningsloven trådte i kraft, og det vil vi fejre med en gåtur gennem det fine klithedelandskab.
Turen udgår fra Stendysserne/Søbakke, hvorfra der er en formidabel udsigt over området. Vi går langs den gamle kystskrænt, passerer Telefondalen og går retur ad den gamle redningsvej.
Undervejs laver vi et såkaldt fredningstjek, hvor vi ser på om fredningen reelt virker efter hensigten og er til gavn for naturen og til glæde for besøgende.
Vandreturen begynder kl. 10 og vil vare omkring to en halv time. Indledningsvis vil DN Jammerbugts formand Søren Rosenberg og lokalhistoriker Rita Rendow sige et par ord.
Kontakt
Adresse
  • 9690
Mødested
P. plads ved Stendysserne, Grønnestrandvej, 9690 Fjerritslev.