Giv orkideerne på Kulsbjerg Øvelsesplads en hjælpende hånd

Arrangør: Vordingborg 4760
Desværre er skråningen med de mange orkideer ved at gro til med pilebuske, og på sigt vil det smukke syn forsvinde. Derfor skal pilebuskene fjernes, så der kan komme tilstrækkeligt med lys ned til de sarte planter. Kom og hjælp med!
Mange kender den flotte skråning med orkideer på Kulsbjerg Øvelsesplads nord for Stensved. Hver forsommer strømmer det til med folk, der gerne vil se og fotografere de tusinder af Maj-gøgeurter, der gror på stedet. Desværre er skråningen ved at gro til med pilebuske, og på sigt vil det smukke syn forsvinde. Derfor skal pilebuskene fjernes, så der kan komme tilstrækkeligt med lys ned til de sarte planter.

Sammen med Forsvaret har Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg planlagt en naturplejedag på Kulsbjerg Øvelsesplads, lørdag den 17. februar i tidsrummet fra kl. 10 – 14. Her kan alle interesserede bidrage efter lyst og evne med at klippe eller save pilebuskene væk.

Der vil være repræsentanter fra Forsvaret tilstede ved naturplejedagen.

Vi sørger for, at der er håndværktøj til rådighed, men du er meget velkommen til selv at medbringe ørnenæb, beskærersaks eller sav.

DN vil være værter med lidt varmt på dagen. Medbring selv kaffe og evt. madpakke.

Mødested: Stærgården, Vallebovej 16. Indkørsel fra Stensved via Kulsbjergvej. Fra Stærgården vil der være afmærket til orkideskråningen.

Da vejrsituationen kan umuliggøre arrangementet, bedes interesserede følge med på DN Vordingborgs hjemmeside: www.vordingborg.dn.dk, og få de seneste opdateringer.
Kontakt
Adresse
  • Vallebovej
  • 4760 Vordingborg
Mødested
Stærgården, Vallebovej 16. Indkørsel fra Stensved via Kulsbjergvej. Fra Stærgården vil der være afmærket til orkideskråningen.